søndag den 7. juni 2015

Blanding af mønstre og kreativitet

Har på det seneste nullert rundt med nogle relative ’store’ projekter i små skalaer, nemlig broderi og perleri.
Da vi flyttede i november sidste år og der så småt er ved at komme styr på det meste af indretningen af møbler, må jeg dog erkende at med de store vægge og højt til loftet, at mere vægpynt er et must.

Så jeg fik ideen at jeg ville lave en af væggene til endnu et af mine små projekter, nemlig en stor blanding af forskellige grene af kreativitet.

Og i hovedet blev det hurtigt fastlagt at en broderet hjort og et hama perlemønster måtte være en del af denne væg. Den store udfordring kom nu til at vælge mønstre! Og jo mere jeg ledte, jo mere frustreret blev jeg ;-)

Ud af de millioner af mønstre som der jo er på nettet, faldt ingen af dem helt ind i projektet.
Eller retter sagt, to mønstre gjorde. Hjorten der skulle broderes var i perlemønster og mønsteret var broderi mønster.


Og jeg må indrømme der gik nogle timer med revurdering af mit projekt til jeg endelig kom i tanke om at jeg jo sagtens kunne brodere ud fra perlemønstret og omvendt. Ups! 

Men nu er perlebilledet da færdig og i ramme.
Og omridset af broderiet er klaret.
Så resten af aftenen står på at få fyldt resten ud og komme på flere ideer til væggen :-)






mandag den 6. april 2015

En lille Kaj Bojesen hyldest


Så kom jeg endelig i gang, og blev færdig, med mine første Kaj Bojesen dyr. 
Aben nedenfor er mit første forsøg, og en gave til min søster. Men den næste er forhåbentlig til mig selv.



Jeg har hæklet aben her efter opskriften som du kan finde her på kreaposen's blog. 
Opskriften er super nem og overskuelig og lige til at gå til!

Efter aben fik jeg blod på tanden, men for ikke at gå kold i abeopskriften begynde jeg på den lige så berømte fugl. Dette er mit resultat:




Opskriften har jeg fra Strikkefårets blog, og kan findes her! 
Opskriften på fuglen er endnu mere end aben og igen super overskuelig. 

Jeg er nu gået igang med endnu en abe og vil hækle en fugl mere, så jeg har et par. Der er dog masser af andet at se til, så nu må vi se hvornår tiden er til det :-) 




søndag den 5. april 2015

Pynt og påske

Elsker at pynte op, så jeg tager enhver andledning i hånden og følger den helt til døre! og nu blev det så endelig påskens tur. 
I år har jeg dog ryddet op i alt det gamle påskepynt og besluttet mig får at jeg indtil næste påske, skal have lavet mig noget nyt. Hvilket jeg egentlig gør hvert år. Så nu hvor der stadig er en dag tilbage af påsken, står den på at finde ideer og få lavet noget nyt pynt. 

Men jeg kommer helt sikkert til at bruge nogle flere dage, med alle de dejlige påske ideer der er rundt omkring. og ikke mindst med alt det som jeg gerne vil have pyntet op.


Håber at alle har en dejlig påske :-) 




mandag den 30. marts 2015

En ny begyndelse.


Velkommen til mit lille kreative univers!


I mit univers er det kun fantasien som sætter grænser og det gør at de kreative muligheder er meget store.
Jeg elsker at være kreativ og udforske min kunnen og grænser inden for en kreativ verden, hvor alt er en mulighed og intet en begrænsning. 

Så velkommen til min lille verden uden grænser